Historien om Tivoli - En dansk turistattraktion

15. august 1843 slog Tivoli portene op for første gang.

Allerede i 1841 fik grundlæggeren Georg Carstensen tilladelse af Christian VIII til at opføre en forlystelseshave. Byggeriet begyndte 1. maj 1843 og små to år senere var Tivoli en realitet.

Tivoli blev en stor succes med det samme. Allerede i første sæson havde man imponerende 175.000 gæster, og det tal fortsatte med at stige. Den sidste aften i sæsonen kom H.C. Andersen. Her blev han inspireret til beskrivelsen af kejserens have i det han i sin dagbog kalder "mit kinesiske eventyr", Nattergalen.

I dag har Tivoli over 4 millioner gæster pr. år fordelt på tre sæsoner: I sommersæsonen har man ca. 3 mio. gæster, til Halloween har man ca. 300.000 gæster, og op til Jul har Tivoli ca. 800.000 gæster.

Tilbage i 1843 var der to kørende forlystelser i Tivoli: en karrusel og en rutschebane.

Den første Rutschebane vakte stor glæde og gæsterne, nød de syv sekunders gys, som turen varede.

Tivolis træ-rutschebane fra 1914 er en af verdens ældste, og den er stadig i drift den dag i dag.

Banen er 720 meter lang og vognene opnår en tophastighed på ca. 50 km/t. Banen er konstrueret sådan, at der ikke tilføres energi til vognene, efter at de er trukket op på den første bakketop; det er altså tyngdekraften, der driver vogntogene.

I 2012 åbnede Tivoli online-casinoet TivoliCasino.dk, hvor der er et bredt udvalg af klassiske spil som blackjack og roulette sammen med nye og mere traditionelle spillemaskiner.

Nye kunder hos Tivoli får en casino bonus når de åbner deres konto.

Danmark er selvfølgelig kendt for meget andet end Tivoli, og nedenstående kan du få et overblik over de mest kendte danske attraktioner.

 

Kendte danske virksomheder

 

Kendte danske Musikere

 

Seværdigheder i Danmark

 

Kendte danske virksomheder

LEGO

Det danske firma LEGO er kendt af de fleste børn og voksne overalt i verden. Med LEGO byggeklodser får man høj dansk kvalitet og samtidig også mulighed for uendeligt mange timers sjov leg.

Konceptet LEGO startede omkring 1930, i den lille midtjyske by Billund, hvor man i øvrigt stadig har hovedsæde. Her boede Ole Kirk Christiansen, som var tømrer. Han byggede huse, men på grund af manglende arbejde, begyndte han ved siden af at lave trælegetøj. Allerede fra starten blev hans lille hobby en succes, og fra 1932 forlod han tømrerjobbet, og lavede fremover kun legetøj. Han kaldte sin nye virksomhed og produktet for LEGO, der er sammensat af de første bogstaver i ordene leg og godt. Efterfølgende fandt Ole Kirk ud af, at LEGO på latin betyder ”jeg bygger”. 

Tiden gik og LEGO udviklede sig stille og roligt. Ole Kirk Christiansen forudså dog hurtigt at hans produkter skulle forbedres, og som den første i Danmark importerede han i 1947 en maskine til sprøjtestøbning i plast. To år efter begyndte LEGO at producere de første byggeklodser i plast. I starten var klodserne temmelig primitive, men i 1958 opfandt og patenterede LEGO det indvendige rør i klodserne. Det medførte at LEGO-klodserne forbedrede deres klemstyrke væsentligt, så klodserne sad meget bedre sammen end alle konkurrenternes. Den opfindelse har helt sikkert været med til at gøre LEGO førende på det globale marked for konstruktionslegetøj.

Ideen med LEGO er at alle dele passer sammen, og det giver næsten uanede kombinationsmuligheder. Ifølge LEGO skulle man fx kunne sætte seks af de traditionelle klodser med otte knopper sammen på mere end 900 millioner forskellige måder.

Tilbage i år 2000 blev LEGO kåret som århundredets legetøj af både det amerikanske Fortune Magazine og foreningen af engelske legetøjshandlere.

Helt i amerikansk stil åbnede LEGO forlystelsesparken ”Legoland” i 1968 i Billund. Her er alt designet i Legoklodser og Parkens største og mest kendte attraktion er minilandet med modeller af kendte bygninger og lokaliteter fra hele verden. Legoland er Danmarks tredje mest besøgte attraktion efter Tivoli og Bakken.

Efterfølgende har LEGO bygget Legoland parker i Californien, Florida, Tyskland, England og Malaysia.

CARLSBERG

Carlsberg A/S er et dansk bryggeriselskab grundlagt i 1847 af J. C. Jacobsen.

Carlsberg A/S's hovedaktionær er Carlsberg-fondet, et ejerskab der er bestemt af fondets fundats. De ejer 30,3 pct. af kapitalen, og selskabet er noteret på Københavns Fondsbørs.

Firmaet fik hurtigt succes, og i 1868 eksporterede bryggeriet sin første tønde øl. J.C. Jacobsens søn, Carl Jacobsen, kom også ind i bryggeribranchen, og i 1871 fik han lov til at leje faderens nybyggede Anneksbryggeri. I 1880 opførte han bryggeriet Ny Carlsberg og de to Carlsberg-bryggerier blev dernæst slået sammen i 1906.

Carlsberg gik efterhånden til at være landsdækkende, og specielt i årtierne efter 2. verdenskrig begyndte bryggeriet at etablere produktion i udlandet. I 1970 købte Carlsberg De forenede Bryggerier (Tuborg), og fortsatte en overgang med dettes navn.

I dag er Carlsberg blandt de førende i verden med bryggerier i over 50 lande, og bryggeriets hovedmærke Carlsberg sælges på cirka 150 forskellige markeder.

Carlsberg er markedsførende i de skandinaviske lande samt Tyskland og Schweiz. Man gør det ligeledes rigtig godt i Asien, ligesom Carlsberg i Rusland har en markedsandel på omkring 38 pct. gennem firmaet Baltic Beverages Holding. I Danmark er Carlsberg aktiv gennem det 100% ejede aktieselskab Carlsberg Danmark.

Gennem Carlsbergs udenlandske datterselskaber, der ejes med andre firmaer eller alene, sælges mange andre ølmærker end Tuborg og Carlsberg. De mest kendte er Kronenbourg i Frankrig, Splügen i Italien, Ringnes i Norge og Pripps i Sverige.

Carlsbergs ølproduktion var i 2009 på 116,0 millioner hl opgjort pro rata (ift. ejerandel), og selskabet omsatte for 59,4 milliarder kr.

Carlsberg har længe haft en lang række sponsorater inden for sport, primært fodbold. Siden 1988 har bryggeriselskabet sponsoreret EM i fodbold, siden 1992 den engelske Premier League klub Liverpool FC, og i 1999 blev Carlsberg sponsor for FC København. Derudover sponsorerer Carlsberg blandt andet danske OB og det irske fodboldlandshold.

 

A.P. Møller – Mærsk

Virksomheden blev grundlagt i 1904, da skibsfører Peter Mærsk Møller (1836-1927) og hans søn, skibsbefragter Arnold Peter Møller, stiftede A/S Dampskibsselskabet Svendborg. I 1912 stiftede A.P. Møller Dampskibsselskabet af 1912 A/S med hjemsted i København. Et fællesrederi for tank- og linjeskibsdrift blev oprettet i 1928; de to selskaber (Svendborg og 1912) fusionerede i 2003 til A.P. Møller - Mærsk A/S.

Ledelsen var fra starten varetaget af A.P. Møller, der byggede virksomheden op fra grunden. I 1965 blev han efterfulgt af sin søn, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller.

A.P. Møller - Mærsk A/S er et danskejet konsortium med aktiviteter i over 130 lande inden for en række sektorer, primært transport, udvinding af olie og naturgas samt handel med dagligvarer.

Målt på omsætning er det Danmarks største virksomhed og den næststørste i Norden, kun overgået af Statoil Hydro, mens den målt på antallet af ansatte overgås af ISS På verdensplan er containerrederiet Mærsk Line verdens største.

I udlandet er virksomheden kendt under navnet Maersk og især for sin store shippingvirksomhed. Hovedkontoret ligger på Esplanaden i København. Desuden er der kontorer i mere end 100 lande over hele verden.

A.P. Møller – Mærsk A/S råder over en flåde på over 300 fartøjer, der til sammen vejer over12 mio. tons. Flåden omfatter containerskibe, tankskibe, bilskibe, forsyningsskibe, skibe til særlige formål og borerigge.

I 1970 oprettede A.P. Møller flyselskabet Maersk Air. Det blev solgt i 2005 og fusioneret med Sterling Airlines A/S til Nordens på det tidspunkt største lavprisselskab. Virksomheden har interesser inden for forskellige andre brancher, fx Dansk Supermarked med butikskæderne Bilka, Føtex og Netto samt Danske Bank.

A.P. Møller - Mærsk har kontorer i mere end 130 lande og er Danmarks største erhvervsvirksomhed med en årlig omsætning på 342 milliarder kroner og ca. 121.000 ansatte (2012).

 

Vestas

Historien om Vestas går helt tilbage til 1898, hvor Søren Hansen startede sin egen smedjevirksomhed i den vestjyske by Lem. Sammen med sin søn Peder Hansen drev han i årtier sin virksomhed, og ekspanderede især i mellemkrigstiden, hvor der var brug for store og dygtige smedjer til at fremstille stålrammer til industribygninger.

Navnet Vestas stammer fra 1945, hvor Peder Hansen sammen med ni kollegaer ændrede familievirksomheden til et A/S under navnet Vestjysk Staalvarefabrik, forkortet Vestas.

Efter nogle års produktion til landbruget i 60érne, rundede virksomheden 100 ansatte. Oliekrisen satte ind, og her så man i Vestas mulighed for, at slå sig på vindmølle produktion, efter folketinget havde vedtaget et lovforslag om at virksomheder, der var med til at udvikle nye muligheder for vedvarende energi ville få et særligt skattefradrag.

I 1980 indførte USA en støtteordning på 50% af en vindmølles pris, og der kom for alvor gang i forretningen hos Vestas. Virksomheden udvidede stort, og i løbet af få år, var der nu over 800 ansatte. Fremgangen blev dog bremset hårdt op, da USA i 1985 stoppede støtteordningen, og folketinget samtidig reducerede skattefradraget. Det resulterede i, at Vestas i 1986 gik konkurs.

Eventyret sluttede dog ikke her. I 1987 dannedes Vestas Wind Systems A/S, som udelukkende fokuserede på vindenergi. Vestas har siden oplevet medvind, men bestemt også en del modvind. Uanset hvad, så ser virksomheden ud til at klare sig igennem det meste.

I 2011 beskæftigede Vestas 23.000 mennesker, de 8.000 i Danmark. Vestas er verdens største vindmølleproducent, og i 2011 lå omsætningen på 43 mia. kroner. Vestas havde på det tidspunkt opsat næsten 50.000 vindmøller fordelt på 70 lande og møllerne bliver fortsat større og større, og en enkelt vindmølle kan nu rent faktisk dække strømbehovet for op til 7000 husstande. 

 

Kendte danske Musikere

Lars Ulrich

Lars Ulrich blev født d. 26. december 1963 i Gentofte.

Han er vokset op med musik, eftersom hans far, Torben Ulrich, ejede en lille jazzklub. Som 9 årig blev han introduceret til den hårde metal genre, da han var til Deep Purple koncert med sin far og nogle af farens venner. Han faldt straks for den hårde stil.

Han begyndte allerede dengang, at drømme om et band. Som 13-årig forærede hans bedstemor ham hans første trommesæt, og da familien flyttede til Californien sidst i 70´erne begyndte livet med store drømme om musik, damer og fest i gaden. Han havde ellers en lovende tennis karriere i vente, men han droppede det til fordel for drømmen om musiker livet. Det skulle vise sig at være et fornuftigt valg.

Han mødte en anden ung mand, Jamen Hetfield, og de to begyndte at jamme en del sammen. Lars tog på et tidspunkt en tur til London for at høre hans store idoler Diamond Head live, og fik snakket sig til back stage adgang. Det gav anledning til endnu et venskab, og Lars Ulrich turnerede med bandet i nogle uger, inden han vendte tilbage til USA og James Hetfield med gode kontakter og store muligheder. Metallica blev hermed dannet.

Her over 30 år senere spiller de stadig sammen i Metallica, et af verdens størte heavy metal bands. Lars Ulrichs stædighed, flittighed og hårde arbejde giver fortsat pote, og bandet har stadig stor succes. Selvom der har været udskiftning af et bandmedlem, og der har været stort og åbenlyse konflikter i Metallica, så arbejder de stadig, de turnerer stadig, og de har, så vidt vides, igen fundet melodien.

Der er en ingen tvivl om, at Lars Ulrich er en af de mest kendte musikere, ikke bare i Danmark, men i hele verden.

 

Seværdigheder i Danmark

Den lille Havfrue

Den lille havfrue i København fik sin plads ved Langelinie i 23. august 1913, hvor hun stadig sidder og byder gæster velkommen i Københavns havn. Statuen er udført i bronze af billedhuggeren Edvard Eriksen. Edvard Eriksen brugte sin kone som model, og statuen er bestilt og skænket af brygger Carl Jacobsen. Skulpturen er baseret på  H.C. Andersens eventyr Den lille havfrue, der bliver forelsket i en prins på landjorden.

Den lille havfrue er både Danmarks største og mindste turist attraktion. I størrelse er den virkelig ikke særlig stor, men det er et af landets største trækplastrer, og det er ikke mange øjeblikke, den lille dame har i fred.

Selvom Den lille Havfrue på Langelinie, ser ud til at leve et fredeligt liv, så har der været en del drama i hendes liv. I 1964 mistede Den lille Havfrue første gang hovedet. Hverken gerningsmanden eller hovedet er nogensinde blevet fundet, men havfruen fik heldigvis et nyt. 20 år senere, i 1984, mistede hun en arm. Gerningsmænd havde savet den af, og da de efter et par dage meldte sig selv til politiet, blev armen forholdsvist nemt sat på igen. Gerningsmændene måtte selv betale, og det var en bekostelig affære.

I 1998 mistede Den lille Havfrue igen hovedet, da ukendte gerningsmænd savede det af med en nedstryger. Denne gang var det en fotograf, der meldte det til politiet, og fotografen endte med både at tjene godt på sine billeder af den hovedløse havfrue, men endte også med en sigtelse, da man mente, han selv var gerningsmanden. Sigtelsen blev dog frafaldet igen.

Den lille havfrue var i 2010 på eventyr i Shanghai, hvor hun var udlånt til Expo 2010. Mens hun var væk, var der opstillet en skærm på hendes plads ved Langelinie, som viste live billeder af hende fra Shanghai.

I 2012 fik Den lille Havfrue et mandligt modstykke med skulpturen ”Han”, der kan findes i Helsingør, hvor han sidder og skuer drømmende ud over Øresund. Skulpturen er designet af kunstnerduoen Elmgreen og Dragset, og så vel som Den lille Havfrue er blevet et vartegn for København, så er den nye Han blevet et vartegn for Helsingør.


Rosenborg Slot og Kronjuvelerne

Rosenborg Slot i centrum af København blev bygget fra 1906-1934. Slottet blev oprindeligt opført som et lysthus til Christian 4. Dengang var København langt mindre i størrelse, og det der i dag er centrum, var dengang uden for Københavns volde, og blev derfor betegnet som ”landet”.

Christian 4. var vældig glad for at være på Rosenborg, og det var også her han opholdt sig ved sin død i 1648. Slottet blev brugt som beboelse af konger frem til 1720, hvor Frederik d. 4. var den sidste konge til at bebo huset. Rosenborg slot blev opgivet til fordel for Frederiksborg Slot i Hillerød.

Slottet blev siden i mange år anvendt til at opsamle og opbevare slotte fra kongeslægten. Samlingen blev stor, og idéen til et museum opstod. I 1833 stiftedes De Danske Kongers Kronologiske Samling og i 1838 åbnede museet for publikum.

Det særlige ved Rosenborg Slotsmuseum er, at gennemgangen foregår kronologisk og rummene er møbleret med hver af kongernes eget interiør. Samlingen blev til sidst så stor, at man valgte også at tage en del af Amalienborg Slot i brug til museum. Derved stopper samlingen i 1863, hvor kongeslægten overgår fra den Oldenborgske slægt til den Glückborgske.

Det er også på Rosenborg Slot man finder Kronjuvelerne udstillet. Kronjuvelerne stammer tilbage fra Christian d. 6.s dronning, Sophie Magdalenes testamente i 1746. Hun ønskede, at hendes juveler ikke skulle arves af en enkelt navngivet person, men at de skulle tilfalde den til enhver tid siddende dronning. Det ganske særlige ved de danske Kronjuveler er, at de både er udstillet, men samtidig benyttes af Dronning Margrethe ved særlige lejligheder, som f.eks. det årlige nytårstaffel. Der er ingen andre i kongehuse i verden, hvor man har udstillet juveler, som samtidig stadig benyttes.

Rosenborg Slot er en af Københavns største turistattraktioner. Rosenborg Slot giver mulighed for gode oplevelser for hele familien. Her spilles koncerter flere gange om året, der er som regel en særudstilling i en begrænset periode, slottet har en café, og så er slottet omgivet af den store smukke park, Kongens Have.


Kronborg

Kronborg er et slot, der på sin vis er bygget flere gange. Oprindeligt var det Erik af Pommern, der opførte borgen Krogen i 1420´erne på Kronborgs nuværende placering. Den er strategisk placeret på det smalleste sted i Øresund, og på den yderste spids af Sjælland, så man i samarbejde med slottet i Helsingborg kunne kontrollere al skibstrafik, der sejlede gennem Øresund. Herfra kunne man opkræve den vældig upopulære Øresundstold.

Godt 150 år senere gennemførte Frederik d. 2. en renovering af borgen, som stod færdig i 1985, og i stedet for en forældet borg stod der nu et prægtigt renæssance slot, som fik navnet Kronborg. Magt gjaldt nu om at udstråle rigdom ude i verden, frem for at have militærstyrke, og her passede det nye Kronborg perfekt ind i billedet.

Natten til d. 25. november 1629 ramtes Kronborg af en omfattende brand, kun slotskirken stod tilbage. Christian d. 4. genopbyggede slottet i barokstil. Fra 1960´erne bebos slottet stort set ikke af kongelige længere, og i 1785 indrettede militæret Kronborg til kasserne. Her havde militæret til huse i knap 150 år, men da de forlod det i 1923 gennemgik Kronborg endnu en omfattende ombygning, så slottet stod tilbage som i Frederik d. 2.s og Christian d. 4.s tid.

Kronborg er i dag museum, som dagligt besøges af gæster fra både Danmark og resten af verden. Kronborg har fornyet sig meget de seneste år, og området er et udflugtsmål i sig selv. Her er indrettet gallerier af små lokale kunstnere og kunsthåndværkere, her er et par spisesteder, caféer og der er mulighed for at holde selskaber. Her er daglige rundvisninger både rettet mod børn og voksne. Kronborg byder på et fantastisk naturområde med mulighed for at gå gode ture, kaste sten i vandet, fiske og spise medbragte madpakker.

En del af museet ligger under jorden. Her kan man besøge Holder Danske i Kasematterne. Holger Danske er en dansk folkehelt, som sidder og sover under Kronborg, og den dag Danmark for alvor er i fare, vil han vågne og træde ud af Kasematterne og svinge sit store sværd. For at se Holger Danske må man ned i de kolde Kasematter. Det er underjordiske gange under Kronborg, hvor soldater var i sikkerhed i krigstid. Her var alt de skulle bruge, her var endda en smedje, så hestene kunne få nye sko på. Her kunne opholde sig op til 1000 soldater på en gang.

Kronborg kom i år 2000 på UNESCO´s Verdensarvsliste, som et af de mest betydningsfulde renæssanceslotte i Nordeuropa. Kornborg er desuden kendt fra Shakespeares skuespil Hamlet.

Der er skriftende arrangementer på Kronborg, som f.eks. udendørsteater og feriebegivenheder, så hold øje med deres kalender.

 

Christiania

Fristaden Christiania i på Christianshavn i København blev grundlagt 26. september 1971. Christiania dækker over et område på ca. 34 ha. Der boede i 2011 792 beboere på Christiania, og beboer tallet er faldet over de sidste 20 år. Christiania og Christianitterne er underlagt samme regler, love og rammer som resten af det danske samfund, men de skal ikke nødvendigvis ensrettes med andre byområder.

Christianias grundlæggelse skete på baggrund af slumstormeres ulovlige besættelse af Bådmandsstræde Kaserne, efter den var rømmet i 1971. Mange københavnske unge havde ingen steder at bo, og mange andre havde drømmen om et andet liv end det som samfundet dikterede, et liv baseret på fællesskabet.

Christianias er kendt for rigtig meget forskelligt.

-Først og fremmest er der boliger i alle afskygninger, både de sjove, de skøre, de normale og de nedslidte.

-Christiania har også den verdenskendte pusher street, hvor du kan købe hash på gaden i boder. Pusher street har givet fristaden nogle over nakken i tidens løb, og ikke alle på Christiania er enige om, at pusher street er en god idé.

-På Christiania kan du også finde en række virksomheder, en af de mest kendte må være Christiania Bikes, som producerer en helt særlig ladcykel beregnet til børnefamilier. Cyklen blev i begyndelse kun blev brugt på Christiania, men nu ses i både resten af København, men også resten af Danmark.

-Den grå hal findes også på Christiania. Den grå Hal er et spillested, hvor der har spillet navne så store som Metallica og Bob Dylan.

-Christiania er også kendt for deres store flotte julemarked og Christianitterne siger selv, det er det smukkeste og mest eksotiske julemarked nord for Alperne. Julemarkedet findes i den grå hal det meste af december.

- Der er gode muligheder for spisning på Christiania. Du kan bl.a. besøge SpiseLoppen, Månefiskeren, Morgenstedet og Grønsagen. Du kan købe god mad det meste af døgnet.

I 2011 blev Fonden Fristaden Christiania oprettet efter mange års tumult omkring ejerskab og rettigheder for Christiania. Det blev muligt at købe en såkaldt folkeaktie i Christiania. En aktie, der ikke giver noget ejerskab eller rettigheder, men som du kan købe, hvis du vil støtte fonden, som administrerer den økonomiske del af Christianias fremtid i forhold til frikøb af området.


Legoland

Legoland i Billund åbnede for første gang dørene for publikum i 1968. Legoland startede som en udstilling af Legohuse, landskaber og sejlende skibe.

Siden er både Lego og Legoland vokset voldsomt, så Legoland er nu en stor forlystelsespark på 140.000 m2, og med over 50 millioner besøgende siden åbningen. Op til flere Legoland er desuden åbnet rundt omkring i verden, bl.a i Tyskland, USA og Malaysia.

Det første man møder i Legoland, er deres utrolige Miniland. Det var dér, det hele startede i 1968. I dag er Miniland bygget op af over 20 millioner Legoklodser. I Miniland kan du finde alt fra modellen af Amalienborg til scener fra Star Wars.Den største af dem alle er en model af Mount Rushmore, som er bygget af 1,5 millioner legoklodser.  Alle modeller er opbygget i 1:20.

Legoland Billund har nu mere end 50 forlystelser, som byder på både fart, ro, action og meget andet. Du kan finde flere opdelte områder i Legoland, som har et tema, der passer til det du har lyst til. Du kan bl.a. finde Duploland, som er et område for de mindste børn, du kan finde Knight´s Kingdom, som har både en middelalderborg og vandrutsjebane, Legoredo town er et westernområde med både guldmine, indianerby og meget andet. Piratland, LegoCity og Imagination Zone og flere andre områder kan du også finde i Legoland.

Hvis en enkelt dag i Legoland ikke er nok, kan man også vælge at overnatte. Der findes både overnatning i og tæt ved Legoland.

Britiske Merlin Entertainment Group har siden 2005 været ejer af Legoland parkerne.


Kongehuset - kort fortalt

Det danske kongehus, som vi kender det i dag, kan føre direkte linjer tilbage til Gorm den Gamle i år 958, og er dermed et af de ældste monarkier i verden. Dengang og mange år frem blev kongen valgt til sin post, men mulighederne at vælge i mellem begrænsede sig til den ældste søn af kongen. Senere, i 1660 blev der indført enevælde i Danmark, og valget af konge blev erstattet med arvefølgen. Dermed var det altid den ældste søn af kongen, der automatisk overtog kongedømmet. Der var dog mulighed for kvindeligt arvefølge også.

I 1849 fik Danmark sin grundlov, og derved ophørte enevældet, og monarkiet blev nu konstitutionelt. Arvefølgen og de fleste andre dele af kongeloven blev dog bevaret. I 1853 ændredes det til rent mandligt arvefølge, indtil 100 år senere, hvor loven igen ændredes med mulighed for kvindeligt arvefølge. Det gjorde det muligt for Danmarks nuværende regent, H.K.H. Dronning Margrethe 2, at arve tronen i 1972 efter hendes far Kong Frederik d. 9.

I dag er det danske kongehus stadig regeret af H.K.H. Dronning Margrethe, som er gift med H.K.H. Prins Henri. Dronningen og Prinsgemalen har sammen to sønner, H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Prins Joachim.

Kronprins Frederik giftede sig i 2004 med Kronprinsesse Mary. Sammen har de 4 børn, prins Christian, prinsesse Isabella, og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine.

Prins Joachim blev gift med nuværende Grevinde Alexandra i 1995, de blev sidenhen skilt i 2004. De har to børn sammen, prins Nikolai og prins Felix. Prins Joachim giftede sig for 2. gang i 2008 med prinsesse Marie. Sammen har de to børn, prins Henrik og prinsesse Athena.

Det danske kongehus er populært, både hjemme i Danmark og ude i verden. Populariteten steg voldsomt, da Kronprins Frederik giftede sig med kronprinsesse Mary. Kronprinsesse Mary blev hurtigt danskernes yngling, og hun blev taget vel i mod. Det har gjort godt for det danske kongehus, at prinserne er blevet gift og har stiftet familie.

Til daglig bor den danske Dronning Margrethe på Amalienborg i København. Her har også Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary bolig med deres fire børn. Amalienborg er en af Danmarks største turistattraktioner, og kommer man forbi på en af de kongeliges fødselsdag eller andre mærkedage, der skal fejres, så kommer dronningen og resten af familien gerne ud på deres balkon og vinker til det danske folk, som står på Amalienborg Slotsplads og vifter med flag.

Fra sommeren 2014 har også Prins Joachim og Prinsesse Marie bolig på Amalienborg. De har tidligere haft bolig på Gråsten Slot i Sønderjylland.

Dronningen og prinsgemalen har skiftende boliger. Selvom Amalienborg er deres primære bolig, tilbringer de meget tid hvert forår og efterår på Fredensborg slot, og om sommeren er de at finde på enten Marselisborg Slot, Gråsten Slot, Kongeskibet Danmark eller på deres franske vinslot Chateux de Cayx.

Det danske kongehus er med årene kommet danskerne nærmere. De seneste er der lavet mange film omkring kongehuset, hvor både regentparret, deres børn og svigerbørn har delt ud af deres private liv. På den måde er det danske kongehus blevet langt mere folkeligt, og det har bestemt ikke gjort dem mindre populære.


Annonce

RoyalCasino-footer.gif